Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!
 
faldskærm
logo

World War II Tommies

levende historie
Warncke Webdesign

HISTORIE

Airborn:

Faldskærmstropper blev brugt i stor stil under 2.verdenskrig. De to mest kendte allierede operationer med faldskærmstropper var Operation Overlord og Operation Market Garden (slaget ved Arnhem) i Holland.
Operation Overlord begyndte på D-dag den 6. juni og fortsatte indtil den 19. august 1944, da de allierede krydsede Seinen. På D-dag begyndte invasionen med massiv indsættelse af faldskærmstropper og svævefly.
Operation Market Garden (17. - 25. september 1944) var en operation udtænkt af den britiske General Bernard Montgomery. Hensigten var, at erobre broer over de største floder i det tyskbesatte Holland for at lette den allierede fremrykning ind i Tyskland.
Operationen var indledningsvis vellykket, da broen Waal ved Nijmegen blev erobret. I større perspektiv var operationen mislykket, da den sidste bro over Rhinen, nemlig ved Arnhem, ikke blev holdt ved det tyske modangreb, der knuste den britiske 1. luftbårne division. Dette regnes som den sidste tyske sejr på vestfronten.
Operationen var planlagt i to faser: Market, som var en indsætning af faldskærmstropper, og Garden, som var en fremrykning langs motorvej 69 med britiske tredivte korps under ledelse af general Brian Horrocks.
Under begge operationer blev der også brugt svævefly til at transporter udrustning, forsyninger samt køretøjer.

faldskærmstropper
Faldskærmstropper ved operation Market Garden

Vi har i WW2tommies 3 forskellige typer køretøjer, som de engelske faldskærms-/svæveflys tropper brugte, 1 mb Willys jeep, 1 Royal Enfield wd/re motorcykel og 1 foldecykel.

WAAF:

Women’s Auxiliary Air Force.
Blev dannet i april 1918, kaldet WRAF (Womens Royal Air Force) og opløst allerede i 1920, pga. den økonomiske situation. Da man i midt 30’erne begyndte at forberede sig til endnu en krig, blev det springet til gendannelsen af WRAF. I september 1938 dannedes ATS (Auxiliary Territorial Service). De var i starten en del af ATS, og blev kaldet Auxiliary Royal Air Force, men udsprang i juni 1939 og WAAF blev født.
Da der den 3. september 1939 blev erklæret krig mod Tyskland, begyndte man at hverve til WAAF.
I 1943 var WAAF på sit højeste med 182.000 medlemmer, og da stoppede man midlertidigt hvervningen af medlemmer.
Deres opgaver bestod af alle dem, man kunne fritage mændene for, dvs.: kokke, kontorassistenter, chauffører, mekanikere/flymekanikere, radio- og radaroperatører, plottere, telegrafister, elektrikere. Der var også mange specielle opgaver som radiografer (billedaflæsere), ballon-passere, sygeplejersker ved PMRAFNS (Princes Marys RAF Nursing Service).
WAAF havde også 15 medlemmer med speciale, der gjorde dem egnede til at arbejde for SOE (the Special Operations Executive), som agenter i fjendtligt besatte lande. Ikke som spioner, men som hjælp til modstandsbevægelsens sabotage. 6 af dem døde.

hverveplakat
WAAF-hverveplakat
vejrrapport
WAAF med vejrrapport

ATS:

Auxiliary Territorial Service.
Blev officielt dannet samtidig med WAAF i september 1938 og eksisterede indtil 1.feb.1949. ATS var den kvindelige del af den britiske hær under 2.verdenskrig. Det havde rødder i WAAC (Womens Auxiliary Army Corps), som opstod i 1917, som en frivillig tjeneste under hæren. WAAC blev opløst efter 4 år i 1921.
Før 2.verdenskrig besluttede regeringen, at danne et nyt korps, der mindede om WAAC, men det skulle være tilknyttet TA (Territorial Army – hjemmeværnet). Det blev samtidig besluttet, at kvinderne ikke måtte tjene mere end 2/3 af mændenes løn.
Da der var et stigende behov for mænd til krigen mod Hitler, steg samtidig behovet for kvinder i hæren. I 1941 var antallet af medlemmer af ATS allerede oppe på 65.000. Før D-dagen 6.juni 1944 var tallet helt oppe på 190.000 medlemmer.
Deres opgaver bestod af de samme, som mændenes. Alle opgaver, hvor en mand kunne erstattes af en kvinde, blev deres. Det var alt lige fra kokkearbejde til mekaniker-opgaver.
Der var et par berømtheder i ATS: Mary Churchill (den engelske premiereministers yngste datter) og Prinsesse (senere dronning) Elisabeth, der blev uddannet lastbilchauffør.

hverveplakat
ATS-hverveplakat
ATS på arbejde
ATS på arbejde

WRNS:

Womens Royal Naval Service
Var kvindernes afdeling af Royal Navy. Blev oprindeligt dannet i 1917 og nedlagt igen i 1919, hvor det havde 5.500 medlemmer, hvor af 500 var officerer.
Det blev dannet igen 1939, og da det var på sit højeste i 1944 havde det knap 75.000 medlemmer. Det levede længe efter krigen og blev først nedlagt i 1993, med undtagelse af deres sygeplejersker, som den gang var og stadig er en del af Quenn Alexandra’s Royal Naval Nursing Service.
Kvindelige medlemmer har stadig i det maritime slang øgenavnet ”Wrens”, et levn fra gamle dage.

hverveplakat
WRNS-hverveplakat
WRNS på arbejde
WRNS på arbejde

Bomb Disposals (BD) /RE:

Bomberyddere /Royal Engineers.
I 1940 blev det en kendsgerning at ingen civilorganisation kunne magte opgaven med de mange tyske ueksploderede bomber. Hæren fik så straks ansvaret for at rydde dem alle, med undtagelse af dem på RAF’s og Royal Navy’s territorium, dem stod de selv for rydningen af. Fordi de havde en stor genskab til sprængstof og understøtning af huse, fik RE dette ærefulde erhverv.
I september 1940 dannede RE 440 sektioner af Bomb Disposal med 10.000 mænd under kommando af en major general. Alle enheder fik et æresmærke, en broderet bombe på rød baggrund.
I 1943 blev BD's arbejde udvidet til at rydde alle Storbritanniens strande for de mange miner, der blev lagt ud langs dem i 1940. Disse var skyld i 38 % af de skader, BD var udsat for under 2. Verdenskrig frem til 1947. Dette arbejde er fortsat op til den dag i dag, mest som et trænings objekt for nye medlemmer.
Dødeligheden var høj, men det var også her, der blev givet flest fortjents- og æresmedaljer.
Fra D-dag og frem til d. 25 august 1945 ryddede BD 939.061 bomber, miner og andet eksplosivt.
BD RE I Danmark:
Fem kompagnier (5. 19. 23. 24. og 25.) af BD tilhørte 21. Army group, som var opbygget af bl.a. canadiske og britiske enheder.
21. Army Group var en del af ’Operation Plunder’, som startede d. 13. march 1945. 21. Army Group krydsede Rhinen flere steder og mødte egentlig kun svag tysk modstand. 1st Canadian Army drejede venstre over og befriede det nordlige Holland, mens British 2nd Army var blandt dem, der befriede Danmark.

Bomb Disposal
Medlemmer af 290 Bomb Disposal

3. Reconnaissance  Regiment
(Northumberland Fusiliers):

billede_3
Royal Reconnaissance Corps baret mærke
billede_4
3. Infanteri Divisions mærke

 

3. Reconnaissance (Recce) Regiment (Northumberland Fusiliers) var 3. Infanteri Divisions opklarings regiment.

3. Rekognoscering (Recce) regiment var organiseret i et hovedkvarters eskadron herunder med blandt andet anti-tank (6 pdr.), signal og morter delinger og tre opklarings (Recce) eskadroner (A, B og C eskedroner). Hver Recce eskadron bestod af tre spejderdelinger og en angrebsdeling. Spejderdelingerne var udstyret med lette opklarings køretøjer (Reconnaissance Cars LRCS), såsom Humber, Daimler Dingo panservogne og Universal Carriers (brengun Carrier). Angrebets delinger var motoriseret infanteri i Bedford lastbiler eller M3 halvbæltekøretøjer og blev kaldt op, når fjendens modstand skulle overvindes. Senere i krigen fik spejderdelinger tilgang af Daimler Mk.I, Staghound og Greyhound panservogne.

Dele af 3 Recce landede på Sword Beach om morgen den 6. juni 1944. Kampene i Normandiet var hårde og 3. Recce blev blandt andet indsat som flankesikring for Divisionen. Da Caen endelig den 9. juli faldt til de britiske styrker, var enheder fra 3 Recce de første der rykkede inde i den udbombede by.
Da tyskerne endelig var drevet ud af Normandiet gik det stærkt. Endelig kunne 3. Recce virke med sin fulde styrke som opklaringsregiment. Efter en kort pause, var regimentet klar igen. Opklaringseskadronerne havde fået tilgang af nye Daimler panservogne, og erstatnings personellet var ankommet. Midt i september krydsede enhederne grænsen til Belgien. Divisionen og 3. Recce deltog i Operation ”Market Garden” (17. - 25. september 1944) og i de hårde kampe omkring byerne Overloon og Venray (30. september til 18. oktober 1944). Sidst i oktober var fremrykningen for de allierede gået i stå. Fra oktober 1944 til februar 1945 lå 3. Recce i fremskudte stillinger ved floden Maas. Vinteren 1944/45 var hård, fronten stod stille, så tiden gik med patrulje og observationsopgaver, som ofte var hårde og farlige. Og eskadronerne fik tilgang af nye Staghound panservogne. Dele af 3. Recce deltog i ”Operation Veritable” (8. februar til 11. marts). En opration som havde til henblik at erobrere området mellem floderne Maas og Rhinen. Den 26. marts krydsede 3. Recce Rhinen ”Operation Plunder”. Efter at den tyske modstand var nedkæmpet, kunne 3. Recce igen virke som det, den var bedste til, nemlig opklaring. Den modstand, den nu mødte, var i form af befæstede vejspærringer og landsbyer, som blev forsvaret af blandt andet fanatiske Hitler-Jugend enheder. Det skal fortælles at, i sådanne kampe fik sergent T. Cottrell fra C- eskadronen tildelt ”Distinguished Conduct Medal” for heltemodig indsats.
Den tyske modstand blev mindre og mindre, og regimentet var i høj fart på vej mod Bremen. Sidst i april faldt Bremen til 3. Infanteri Division. Da Tyskland kapitulerede den 5. maj var 3. Recce rykket ind i byen. Regimentet gik nu fra angrebsstyrke til en besættelsestyrke.

tbillede_1
Opklaringseskadron klar til fremrykning. Humber Mk.IV,
Universal Carriers og M3 Halvbæltevogne
tbillede_2
Tungt lastet Universal Carrier fra Northumberland Fusiliers
under opration Market Garden 19. september 1944

RAOC:
Faldskærmssoldaterne herfra var en del af 6th Airborne Division, som deltog i befrielsen af Danmark.
Vi har i WW2tommies køretøjer, en 1943 Ford GPV Jeep, som vi har valgt at lade indgå i 6th Airborne Ordnance Field Park, markeret med et nummer 92 i et blåt felt med rød stribe vertikalt i midten og det karakteristike "Pegasus"mærke på vognens front, som indikerer, at den er airborne. Som en stor del af de engelske køretøjer, er den bemalet med de karakteristiske sorte "Mickey Mouse"ører.

pipPiper Cub J-3
DP 852

Dette ét personers engelske fly er en rekonstruktion af Piper DP 852, som fløj ved 83. Group, 2.Tactical Air Force, Royal Air Force.

Med flyet her forsøger vi, så vidt muligt, at gengive historien om DP 852.

DP 852 snublede over en træstub under en landing nær Hopstein i Tyskland den 20. april 1945 og blev så voldsomt beskadiget, at det ikke længere var flyvedygtigt.

Det blev i juli 1945 solgt til en RAF flyver officer for en flaske whisky. Det havde da gjort tjeneste ved RAF i 4 år, siden d. 25. marts 1941.

De hvide og sorte striber kaldes D-dags striber og blev malet på natten til den 6. juni 1944 (dagen for de allieredes invasion i Normandiet), som markering af, at det var et allieret fly.

Flyets gule underside viser, at det er et taktisk / rekognoseringsfly, og har ikke været bevæbnet.

Der findes faktisk kun én historie om en Piper Cub, der har været i åben ildkamp.

Et sådant fly var på vej retur mod England, da det på den anden side af et skydække, på klos hold, mødte en tysk Fieseler Storch.

Piloten i Cub’en trak pludselig en 45. kaliber pistol ud af vinduet og affyrede flere skud mod Storchen, som følte sig tvunget til at lande og overgive sig.

Dette fly er privatejet