Vores primære impression/enhed, som vi portrætterer, er Green Howards. I WW2Tommies er det som medlem forventet at man først færdiggør sin Green Howards uniform før man starter på andre impressioner. Men hvem er de egentligt?
Green Howards regimentet stammer helt tilbage fra 1688 og fik navnet i 1744 efter regimetets daværende oberst Charles Howards og fordi be bar grøn farve på ærmerne som deres særlige regimentsfarve.
Oprindelig var Green Howards kendt som the Yorkshire Regiment dengang regimenterne var bundet til særlige regioner.
I 1921 blev regimentet til Alexandra, Princess of Wales’s Own Yorkshire Regiment og det er her vores historie for alvor begynder.
Når vi har valgt det regiment er det ikke tilfældigt. Alexandra of Denmark som var regimentets æresoberst var datter af Christian 9. og Green Howards har derfor en dansk forbindelse som gør det ekstra interessant at formidle.
Ydermere blev regimentet udvidet kraftigt under 2. verdenskrig til intet mindre en 13 bataljoner som gjorde tjeneste på nærmest alle fronter under 2. verdenskrig. Tre bataljoner i britisk tjeneste vil indgå i en brigade og ofte ville man gerne have forskellige regimenters bataljoner sammen for at skabe indbyrde konkurrence i brigaden.
De 13 bataljoner:
1st Battalion var i Norge i 1940, Sicilien og Italien
2nd Battalion i Burma
4th og 5th i Nordafrika og Frankrig 1944
6th og 7th i Nordafrika som del af ørkenrotterne, Sicilien og Nordvesteuropa. 6th var en af de første bataljoner i land på D-Dag
8th oprindelig Home Guard men også oversøisk garnisionsbataljon
9th Antiluftskyts som del af Royal Artillery
10th blev del af 6th Airborne division som 12th Parachute Battalion
11th blev i England som hjemmeforsvar
12th blev omdannet til panser som 161th Regiment, Royal Armoured Corps og har Green Howards mærket på sorte (tank) baretter
Der har derfor været Green Howards over det meste af verden og det giver en mulighed for at dykke ned i og forklare nogle af de meget forskellige fronter i krigen.
